§1 Navn og hjemsted
Foreningens navn er Tarm Handelsforening.
Foreningens hjemsted er Ringkøbing-Skjern Kommune
§2 Formål
Foreningens formål er at virke til fremme af handel og service i Tarm by og opland.
§3 Medlemskreds
Som medlem kan bestyrelsen optage enhver, som har lyst og vilje til at arbejde for foreningens formål.
Indmeldelse skal ske til bestyrelsens formand. Medlemskabet er først gældende, når et medlem har indbetalt kontingent. Udmeldelse kan ske skriftlig til bestyrelsen til den 1. januar med mindst en måneds varsel. Udtrådte medlemmer har intet krav på foreningens aktiver. Et medlem kan udelukkes af foreningen når et forslag herom vedtages på den ordinære generalforsamling med 2/3 majoritet af de fremmødte.
§4 Generalforsamlingen
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt inden 15. marts og indkaldes med mindst 14 dages varsel.
Indkaldelsen kan ske elektronisk. Møde- og stemmeberettigede på generalforsamlingen er alle medlemmer, der senest ugedagen forinden har betalt forfaldent kontingent.
Der kan stemmes ved fuldmagt. Ingen kan afgive mere end 3 stemmer.
Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:
Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal skriftligt tilstilles formanden senest 8 dage før generalforsamlingen. Forslag til vedtægtsændringer senest den 1. januar.
Generalforsamlingen ledes af en dirigent, der ikke må være medlem af bestyrelsen.
Generalforsamlingen træffer sine beslutninger med simpelt flertal (en over halvdelen af de gyldigt afgivne stemmer) og ved håndsoprækning. Skriftlig afstemning anvendes dog når det begæres af blot en mødedeltager. Ved personvalg, hvor der er foreslået flere end det antal der skal vælges, foretages altid skriftlig afstemning. Hvert medlem kan maximalt afgive et antal stemmer svarende til det antal personer der skal vælges.
§5 Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, og skal afholdes når mindst 10 medlemmer skriftligt fremsætter begrundet anmodning herom til formanden. I sådanne tilfælde skal generalforsamlingen afholdes senest 4 uger efter, at anmodningen er kommet til formandens kundskab. Indkaldelsen til en ekstraordinær generalforsamling er 14 dage.
§6 Foreningens daglige ledelse
Foreningens daglige ledelse udgøres af bestyrelsen, der foruden formanden består af næstformand, kasserer, sekretær og et menigt medlem. Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen for en 2-årig periode således, at der i lige år vælges 3 medlemmer og i ulige år vælges 2 medlemmer. Suppleanten er på valg hvert år.
Der er valgt 2 revisorer for 2 år, som er valgt skiftevis hvert år. En revisorsuppleant vælges hvert år.
Ikke fremmødte medlemmer kan også foreslås og vælges. Udvalgsmedlemmer udpeges af bestyrelsen. Bestyrelsen leder foreningen i overensstemmelse med nærværende vedtægter.
§7 Økonomi, regnskab og revision
Foreningens regnskab følger kalenderåret. Regnskabet revideres af de på generalforsamlingen udvalgte revisorer.
§8 Tegningsregler og hæftelse
Foreningen tegnes udadtil ved underskrift af formanden og mindst et yderligere bestyrelsesmedlem i forening.
Ved optagelse af lån og ved salg/pantsætning af fast ejendom tegnes foreningen af den samlede bestyrelse.
Kassereren varetager foreningens formue, herunder indkassering af kontingent samt betaling af regninger. Kassereren kan råde over foreningens konti, herunder betalingskort og netbank til foreningens konti, samt indgå aftale herom.
Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, der påhviler foreningen.
§9 Vedtægtsændringer
Disse vedtægter kan kun ændres med 2/3 flertal på en generalforsamling, hvor ændringsforslaget fremgår af dagsordenen.
§10 Opløsning
Opløsning af foreningen kan kun ske når 2/3 af foreningens medlemmer på to hinanden følgende generalforsamlinger, hvoraf den ene skal være ordinær. Foreningens formue skal i tilfælde af opløsning anvendes efter beslutning på 2. generalforsamling til gavn for detailhandlen i Tarm.
§11 Datering
Således vedtaget på foreningens generalforsamling den 18. februar 2015.
Se bestyrelsen og referat af seneste generalforsamling her.
Ét gavekort der kan benyttes i Skjern og Tarm.
Mange muligheder for modtageren med +60 indløsningsmuligheder.
Gavekortet udstedes hos:
SPORT 24 - Bredgade 66 - Skjern
Dansk - Centervej 5 - Tarm
Dagli'Brugsen - Torvegade 99 - Tarm
Online - Her
Køb gavebevis